Projektledelse og innovation

Line er i det daglige spontan og den fødte optimist, men er samtidig en fantastisk projektleder, der velovervejet bevarer det kølige overblik og ofte spotter det store potentiale i de projekter hun varetager eller i de mennesker hun samarbejder med. Line er en holdspiller og gør altid sit bedste for at kollager, kunder og samarbejdspartnere har det godt.

Line står solidt plantet midt i livet, og med titler som bl.a. salgschef og direktør på CVét, har hun efterhånden mange års erfaring indenfor strategi, økonomi og ledelse. De seneste år har Lines fokus været rettet mod sundhedsinnovation, hvor samarbejde med kommuner og regioner omkring brugerdrevet produktudvikling, test og implementering har været i centrum.