HangOn Home er en opbevaringsboks, i engangsmateriale, til ejendele. Boksen har til hensigt at følge patienten rundt på hospitalet og til slut kan medbringes hjem. Udformning gør den let at sætte på hospitalssengen og derved sikre, at ejendele er i patientens nærhed under hele opholdet. Dette er med til at skabe tryghed for patienten og overblik for personalet. Desuden minimeres risikoen for kontaminering og at ejendelene forsvinder eller går i stykker under transport. HangOn Home har været igennem et testforløb med brugerinvolvering på udvalgte afdelinger på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, Hjørring, for at dokumentere virkningen.
Er du interesseret i at høre mere eller købe HangOn Home retter vi alle henvendelser til Idéklinikken.
HangOn Home er produceret i slidstærkt pap med en vandafvisende coating. Mål samlet (HxBxD): 170x240x118 mm Farve: Hvid med print
HangOn Home er tænkt og udviklet i samarbejde med sygeplejersken Dorthe fra intensiv- og opvågningsafdeling, ved Aalborg Universitets Hospital. Hun oplevede, at når indlagte patienter transporteres rundt på hospitalet, kan det være svært for sundhedspersonalet at holde styr på hjælpemidler og ejendele. Det resulterer ofte i patienter, der mister deres personlige ejendele som smykker, mobiltelefoner, briller eller andet. De mistede ejendele er en stor ulempe for patienterne og en økonomisk bekostelig affære for hospitalet - for ikke at nævne de mange ressourcer sundhedspersonalet må bruge på at lokalisere de vildfarne ejendele.